Saa er to maaneder gaaet, og den 2. marts sendte vi Sabine afsted til Danmark! :( Men, det var ogsaa spaendende - vi ELSKER de smaa bolivianerforretninger fyldt til randen med strikting, saa vi har koebt saa mange ting, som jo skulle til Danmark somehow. Heldigvis rejste Sabine over USA, saa hun maatte have 2 tasker med! Efter hun havde PROPPET sin egen taske, smidt det danske toej hun kunne undvaere ud, var der en taske til raadighed, som Signe og Rebekka fyldte godt ud .. kun med strik og andre bolivianer ting! fantastisk. Men, heldigvis vejede taskerne ikke for meget og kunne komme helt til Danmark :)
Det var dog trist at sige farvel. For det har vaeret to helt fantastiske maaneder, hvor vi er blevet proppet med indtryk og oplevelser. Og nu skal vi undvaere hinanden 1-3 maaneder, efter at have vaeret sammen doegnet rundt i 2 maaneder.. oev. Men saa bliver det fantastisk med en reunion i Danmark til sommer :)
Men mest trist var det nok at sige farvel til familien i La Paz! De har vaeret helt utrolige! Vi kunne ikke have valgt en bedre familie.. Meen, de har sagt, at de enten kommer til Danmark selv eller sender deres drenge, naar de bliver store nok! JUBI! :D Vi glaeaeder os.
Og desuden tog Signe foerst til Honduras den 6. marts, saa vi fejrede hendes foedselsdag (hun blev 20.. uuh! det var vildt!), efter en kort tur til Chile, sammen med familien i La Paz og Daniel, som kom til La Paz 1. marts..
Paa http://www.de2iverden.blogspot.com/ kan man se billeder fra foedseldag og Chiletur og foelge med i Daniel og Rebekkas tur i Argentina.. :)
CHAU!!
lørdag den 7. marts 2009
fredag den 27. februar 2009
..og mere oerken end bare saltoerken!
Ok, fortsat fra sidste indlaeg, men med meget smaa kommentare, for tiden er knap!
- vores team paa tur :) I en anden oerken end saltoerkenen, for der var nemlig kun salt den foerste dag, fandt vi ud af..
- saa var vi ellers ude at bade i det nok varmeste udendoers badevand nogensinde! En varm kilde kl. 6 om morgenen..i MEGET kold luft. Aarh.. :) Se hvor glade vi var!
- og en gejser i solopgangen.. smuuukt!
Og endnu en gejser, uh! Rebekka og Sabine (I kan lige gemme og vende billeder, hvis I vil se det rigtigt:)) staar saa fint i den - og daekker deres munde og naeser, for der lugtede simpelthen saa frygteligt af svovl..men spaendende, det var det!
- og stoev var der ogsaa i fuldstaendig overdreven grad. Derfor blev vi til oliescheiker!
- og klipper i oerkenen. Rebekka syntes, det var rimelig vildt!
- et forstenet, rimelig stort trae. Signe nedenfor.
- Rebekka og Sabine ved siden af en den groenne soe.
- og de 3 i verden foran den groenne lagune.. den er bare ikke saa groen, for den bliver kun groen, naar det har regnet meget. Og det havde det ikke. Til gengaeld var den lidt grumset, og der var masser af flamingoer..VIRKELIG mange!
- Sabine og Signe haenger ud.
- vores team paa tur :) I en anden oerken end saltoerkenen, for der var nemlig kun salt den foerste dag, fandt vi ud af..
- saa var vi ellers ude at bade i det nok varmeste udendoers badevand nogensinde! En varm kilde kl. 6 om morgenen..i MEGET kold luft. Aarh.. :) Se hvor glade vi var!- og en gejser i solopgangen.. smuuukt!
Og endnu en gejser, uh! Rebekka og Sabine (I kan lige gemme og vende billeder, hvis I vil se det rigtigt:)) staar saa fint i den - og daekker deres munde og naeser, for der lugtede simpelthen saa frygteligt af svovl..men spaendende, det var det!
- og stoev var der ogsaa i fuldstaendig overdreven grad. Derfor blev vi til oliescheiker!
- og klipper i oerkenen. Rebekka syntes, det var rimelig vildt!
- et forstenet, rimelig stort trae. Signe nedenfor.
- Rebekka og Sabine ved siden af en den groenne soe.
- og de 3 i verden foran den groenne lagune.. den er bare ikke saa groen, for den bliver kun groen, naar det har regnet meget. Og det havde det ikke. Til gengaeld var den lidt grumset, og der var masser af flamingoer..VIRKELIG mange!
- Sabine og Signe haenger ud.Aeh, ikke lige saa dybdegaaende.. men det var det der med tiden!
- i oevrigt koebte vi billetter til luksusbus hjem efter den raedselsfulde bustur herud. og det var en fantastisk bus! Der var baade aftensmad (pasta med "cream cheeze and jam"..oeh..ham?!! haha), morgenmad, individuel musik (!!?), liggesaeder, et rent toilet og de allernyeste film (som ikke var der, fordi vi koerte om natten:)) Men den var virkelig god :)
Saltoerkenen
Og saa kom vi til den beroemte saltoerken! Salar de Uyuni, som den saa fint hedder. Vi havde en rimelig vild tur derud.. for at starte fra foer starten, saa tog vi til karneval. Herfra skulle vi have taget direkte videre til Uyuni (hvor saltoerkenen er), men fordi vi ikke havde taget vores pas med pga frygten for de mange karnevalsroevere, maatte vi hele vejen tilbage til La Paz for at hente dem (=7-8 timers ekstra bustransport). Mandag aften tog vi saa en natbus til Uyuni - og aldrig i vores naesten til sammen 60 aarig lange liv har vi oplevet noget lignende! Det humblede, bumblede og rystede, saa det gjorde ondt i alle muskler, knogler og hvad man ellers har i kroppen (isaer brysterne!). Sabine og Signe havde faaet bagsaedepladserne, der ikke kunne laegges ned.. og tja, saa var vi ellers stuck der i knap 14 timer kun afbrudt af tissepauser, som var i fri og meget aaben natur (midt paa den golde markbjergsvej), saa der var frit udsyn til ca alt! Ok. Signe sov ikke et sekund, men vi ankom rimelig hele til Uyuni, hvor vi ikke blev hentet af den agency, som skulle have hentet os. Hurtigt fandt vi frem til den - og den var tom. Kort efter kom en ret distret kvinde, solgte os nogle busbilletter til hjemturen; og saa var hun ellers vaek. Vente vente vente. Og saa kom en MEGET fuld mand - ogsaa en medarbejder paa stedet - og han kunne kun fortaelle os, at der altsaa ikke var nogen jeep idag, men maaske i morgen. Great! Det var simpelthen ikke til at baere. Saa vi fik fortalt ham lidt om, hvad vi syntes om, at han var saa fuld, og at vi i hvert fald ikke gad at have ham med paa tur.Vente vente vente lidt mere - og saa blev klokken 12, vi gik mod politistationen sammen med et par andre smaairriterede turister; og saa kom jeepen ellers! - med den stakkels chauffoer (som ogsaa var vores guide (som ikke sagde meget andet, end at saltoerkenen laa 7600 meter over havets overflade - og naeh nej, ingen diskussion derom!), kok og mekaniker, for bilen skulle have skiftet daek eller ordnet motor ca. hver halve time), som ikke rigtig kunne finde ord for pinligheden over agencyen. Ham kunne vi godt lide :)
Foerste stop var togkirkegaarden. Ovenfor Rebekka og Sabine, der styrer toget i fuldeste droen!
- og det var et farligt sted. Signe blev haardt og brutalt bundet til togskinnerne med maalebaand!
Paa toget. Rebekka var selftimerkvinden, saa hun naaede ikke helt paa plads :P
Og saa kom vi til saltoerkenen.. wooow!! Himlen spejler sig i saltet.. saa syret.
- de 3 i verden paa en salttop :)
- Sabine og Signe i glaedesrus
- og saa lige saltet der er overalt.. ogsaa spejlet i solbrillerne..!
- saa kom vi til et aegte salthotel. Alt var lavet af salt! Her sidder Sabine og Signe og spiser taenkemad paa saltstole ved saltbordet paa saltgulvet i salthuset med saltvaegge.. crazy.
- og der tages lur i de okay-haarde saltsenge :)
- og vi endte dagen paa et andet hostel-agtigt hotel, ogsaa rimelig saltet, hvor Rebekka og Sabine mistede deres overlaeber.
Foerste stop var togkirkegaarden. Ovenfor Rebekka og Sabine, der styrer toget i fuldeste droen!
- og det var et farligt sted. Signe blev haardt og brutalt bundet til togskinnerne med maalebaand!
Paa toget. Rebekka var selftimerkvinden, saa hun naaede ikke helt paa plads :P
Og saa kom vi til saltoerkenen.. wooow!! Himlen spejler sig i saltet.. saa syret.
- de 3 i verden paa en salttop :)
- Sabine og Signe i glaedesrus
- og saa lige saltet der er overalt.. ogsaa spejlet i solbrillerne..!
- saa kom vi til et aegte salthotel. Alt var lavet af salt! Her sidder Sabine og Signe og spiser taenkemad paa saltstole ved saltbordet paa saltgulvet i salthuset med saltvaegge.. crazy.
- og der tages lur i de okay-haarde saltsenge :)- og vi endte dagen paa et andet hostel-agtigt hotel, ogsaa rimelig saltet, hvor Rebekka og Sabine mistede deres overlaeber.
...indlaeg fortsaettes...
mandag den 16. februar 2009
Regnskov, det var sjov!
..og ca. de 3 fedeste dage nogensinde! 3 timer i jeep med nordmaend, en svensker og en englaender, saa 3 timer i lille baad gennem Amazonasfloden, hvor dyr var flest (og Hr Nielson aber paa besoeg i baad, nakke og paa vore haender);
En slapper paa vejen..
Og Hr. Nilson!
- og aftenen var det mest myggene, vi hang ud med af de vilde dyr. 
Lidt skraemmende at de var saa taet paa :P Men men men. 3 timer gik, og vi saa ingen ana'er.. et kort hvil paa en bunke grene i skovbunden, hvor alt vi naaede var, at Sabine fik sin hoejre stoevle af, der var helt fyldt op med mudderslangevand, foer skrig og broel hoertes langt vaek. I fuldeste fart loeb vi gennem sump og hoeje planter - og kom saa til de andre i gruppen, der stod og kaelede for den 2 meter lange anakonda..uh..:) Neeej, hvor var den fin! Og tung.
Rundt om den ene hals, saa den anden, klemme klemme paa hovedet (det er derfor den ser saa glad ud, haha:D)Efter anajagten, glaedesrusen over at have set, oplevet, roert og holdt kom vi hjem, - helt svedige og klar til at bade i floden udfor hytterne, hvor aligatorvennen holdt til. Men det ok, sagde guiden :P 
Sidste naevnvaerdige oplevelse denne dag var nattens oplevelser, hvor vi tog paa aligatorjagt. Kort efter vi var taget afsted, fik guiden oeje paa voldsomt mange smaa aligatorunger paa blodbredden. Vi sejlede derind - og han fik i al stilhed fisket 2 af ungerne ind i baaden til os (for moderen laa lige i naerheden) - og saa var der ellers aligatorhygge for alle pengene!
Nej, hvor var de fantastiske at holde. En lille haandfuld, faktisk ret bloed og virkelig laekker hud. Og saa sagde de tilmed saadan en lille sjov lyd :) Ha. 
En slapper paa vejen..
Og Hr. Nilson!
og ja, saa kom vi til hytterne, der laa paa halv land, halv vand. Mega hyggeligt sted - langt ude i Amazonasjunglen. Om morgenen laa stedets hyggealigator, Frederico, og slaengede sig, blev fodret med pandekager osv..
Ovenfor vores vilde englaenderven, London-Louis, som rejste med os til La Paz - han var en rigtig loejer med gode historier! Virkelig sjovt og fedt at moede saa mange nye, cool'e backpackermennesker paa sin faerden :)
- og aftenen var det mest myggene, vi hang ud med af de vilde dyr. ...
Dag 2 var yndlingsdagen! Vi startede ud med 3 timers anakondajagt. I kaempe gummiboots (Sabine med et kaempe hul i sin hoejre boot, og Rebekka i guidens, for dem havde hun taget (han havde virkelig smaa foedder (=Rebekkastoerrelsen!) og gik rundt i de bare taeer laenge, foer han opdagede gavtyven, der havde nupset hans boots)), lange bukser og med masser af myggespray, gik vi om bag hytterne, vi boede i..og saa var der ellers anakondajagt! :D
Lidt skraemmende at de var saa taet paa :P Men men men. 3 timer gik, og vi saa ingen ana'er.. et kort hvil paa en bunke grene i skovbunden, hvor alt vi naaede var, at Sabine fik sin hoejre stoevle af, der var helt fyldt op med mudderslangevand, foer skrig og broel hoertes langt vaek. I fuldeste fart loeb vi gennem sump og hoeje planter - og kom saa til de andre i gruppen, der stod og kaelede for den 2 meter lange anakonda..uh..:) Neeej, hvor var den fin! Og tung.
Rundt om den ene hals, saa den anden, klemme klemme paa hovedet (det er derfor den ser saa glad ud, haha:D)Efter anajagten, glaedesrusen over at have set, oplevet, roert og holdt kom vi hjem, - helt svedige og klar til at bade i floden udfor hytterne, hvor aligatorvennen holdt til. Men det ok, sagde guiden :P ...
3. ting paa programmet den dag var ude i floden..her skulle vi svoemme med lyseroede floddelfiner! Hold op, det var fantastisk! Sabine og Signe var fluks ude i vandet, imens Rebekka lagde ud med at tage en masse billeder. Kort efter var hun ogsaa i vandet.. men MEGET kort! Nu har vi for alvor oplevet Rebekka i panik..! Foerst et glaedes skrig over at vaere i vandet - men hurtigt formede glaeden i skriget sig til noget meget ubehageligt; naermest doeden-naer-skriglyd; og saa ellers i fulde fart op paa Signes ryg, skulder og hoved, der rimelig hurtigt ogsaa panikkede over den pludselige vaegt over sin krop - med panikskrig, forvirring og grin saa det gjorde helt ondt i maven (og endnu svaerere at holde sig over vandet) fik guiden hentet Rebekka tilbage i sikkerhed i baaden; og saa var der ro over situationen igen :P Og Sabine og Signe svoemmede og svoemmede efter de smaa floddeller - da én pludselig i fuldeste fart skubbede haardt til Signes laar (lidt klamt, naar vandet var saa moerkt, at man ikke havde nogen som helst ide om, hvad der befaldt sig under en). Da adrenalinen var faldet til ro igen, modet var tilbage og hunting-instinkterne var sat igang, svoemmede de 2 S'er i fuldeste fart mod hver eneste glatte delfinhud, der kom til syne i flodoverfladen - og med ét dukkede der en op LIGE foran de to! Med et ordentligt PLASK loeftede den den ene finne og hamrede den ned i vandet, som med lynets hastighed og kraft ramte deres hoveder. Syyyygt. Signe blev saa forskraekket, at hun tissede i badebukserne, ha.
- se selv hvor forskraekket hun (Signe) er! Skriger af hele sit hjerte. Her er det liiiige sket.. (klik paa billedet, saa bliver det forhaabentligt stort)
Sidste naevnvaerdige oplevelse denne dag var nattens oplevelser, hvor vi tog paa aligatorjagt. Kort efter vi var taget afsted, fik guiden oeje paa voldsomt mange smaa aligatorunger paa blodbredden. Vi sejlede derind - og han fik i al stilhed fisket 2 af ungerne ind i baaden til os (for moderen laa lige i naerheden) - og saa var der ellers aligatorhygge for alle pengene!
Nej, hvor var de fantastiske at holde. En lille haandfuld, faktisk ret bloed og virkelig laekker hud. Og saa sagde de tilmed saadan en lille sjov lyd :) Ha. Sidste dagen.. paa fisketur efter piratfisk!! Og der var masser - de holdt sig bare under vandet og var rimelig dygtige til KUN at spise koedet paa krogen; og saa kunne man ellers fiske en tom krog op. Tja. Til gengaeld blev der fanget 2 sardiner :P Se hvor stolt Rebekka er :D Sardinerne var jo ogsaa vilde dyr i Amazonasfloden. Regnen begyndte for foerste gang da vi skulle hjem, saa de 3 timer i baaden var ok-kolde, og de 3 timer i jeep blev hurtigt til meget, meget laengere tid.. og paa vores vej moedte vi en 10 busser, der alle sad fast i mudderet. Vi var saa optaget af alle busserne og de vilde veje, at vi ikke opdagede, at alle var steget ud af jeepen (paa naer os selv og chauffoeren) - og pludselig var vi med paa adventure! Ud over den ene skraent, saa den anden (for en bus vaeltede ind LIGE foran, hvor vi skulle forbi) - og tja, saa kunne vi ellers bare sidde der taet paa liggende henad sideruden og vaere bange..! Ret spaendende tur, faktisk, men chauffoeren var helt vild med reaggeaton, saa med traette hoveder og muskler var det dejligt at komme tilbage paa hotellet i Rurrenabaque, hvor vi er endnu - for vores lille fly blev aflyst pga daarlig vejr (saa forsvinder landingsbanejordstien nemlig:P).
Rurrenabaque
Hoejdepunktet paa vores tur, grunden til alt - Regnskoven!! Here we come. Rurrenabaque - the gateway to our beloved rainforest - var foerste stop paa turen. Vi havde besluttet os for at tage fly, efter skraekhistorier om busturen dertil (med smaa bitte veje (med kloefter og afgrund som groeft), der var saerdeles mudrede i regntiden, hvilket er netop nu!). Dagen foer afgang var rigtig hyggedag med vores nye ynglingsfilm, Benjamin Button, og hurtigpakning lige inden sengetid. Naeste morgen blev Signe og Rebekka revet ud af deres soede droemme - Sabine: "Skynd jer, klokken er 8, jeg har glemt at stille mit ur frem til Boliviatid!" Saa ud af sengen med os.. Vi stressede rundt lige indtil Yeyo kom hjem, og udtrykte sin uforstaaenhed overfor vores travle adfaerd - "I er da i fin tid..!" - saa vi stolede paa ham, og naaede til lufthavnen i god tid :) Vi havde endda saa god tid, at vi kunne naa en kop varmt og en lille kage paa en café i lufthavnen. Tjeneren lagde godt ud med at spilde Rebekkas varme maelk til kakao ud over det hele .. ups.
Spaendte paa hvad fremtiden nu skulle bringe, gik vi i luntetrav mod gate 7. Som vi naaede forholdsvist hurtigt pga. vores fart og lufthavnens stoerrelse! Et kvarter foer boarding stod vi ved den mindste gate vi nogensinde har set - 5 raekker stole, hvoraf 5 saeder var optagede. Vi kiiggede omkring, for at se et skilt videre, spurgte folk, og maatte tilsidst give op.. Det var gate 7! Og en turist kunne informere os om, at der kun var 16 saeder i flyet !! :O
Vi tog plads paa raekke 3, og glaedede os som smaa boern. Da klokken blev efter boarding, og der stadig ikke var kommet en boardingdame, begyndte vi at blive lidt nervoese. Men, vi var gode til at blive afslappede igen - saa afslappede at vi lige pludselig skulle tisse allesammen! Saa foerst Signe paa toilet.. "Skynd dig! Vi skal snart boarde..!!" Lidt efter kom Signe tilbage, og 1 minuts ventetid senere skulle Rebekka og Sabine ogsaa tisse. Overbeviste om, at de snildt kunne naa boarding og tissetur, skyndte de sig ud paa toilet. LIGE da de var ude af syne kom boardingdamen, og Signe gik straks i panik - aah, taenk hvis hun kom afsted uden dem!!?! .. Heldigvis naaede de det!! ogsaa inden nogen overhoved havde boardet ;)
Som smaa praesidenter gik vi med rank ryg ud paa flyvepladsen direkte mod det lille bitte fly, der stod som det eneste paa flyvpladsen. Spaendende!! Oppe paa trappen til flyet, stoppede Sabine og Signe lige for en lille stund, for at nyde udsigten.. eller den royale foelelse, der boblede indeni. Flydoeren havde de designet til de smaa bolivianere, saa vi maatte lige dukke hovedet engang for at komme ind i flyet. Indenfor var der en midtergang med et saede i hver side hele vejen ned til enden, hvor vi maatte blinke et par gange - jo, den var go nok: der var et BAGSAEDE!! Vi stiilede ned mod bagenden, for at naa bagsaedet foer nogen andre!.. og vi fik det! Glaeden og tilfredsheden fyldte os, lige indtil flyet begyndte at bevaege sig. Det rystede helt tovligt og lige inden det lettede, var det som at skoejte, fordi bagenden svingede fra side til side. Efter 5 min i luften, med de syge kildeture i maven pga. turbulens, synes vi godt snart turen maatte slutte!
Den lillebitte midtergang!
.. og ikke saerligt hoeje midtergang!
Spaendte paa hvad fremtiden nu skulle bringe, gik vi i luntetrav mod gate 7. Som vi naaede forholdsvist hurtigt pga. vores fart og lufthavnens stoerrelse! Et kvarter foer boarding stod vi ved den mindste gate vi nogensinde har set - 5 raekker stole, hvoraf 5 saeder var optagede. Vi kiiggede omkring, for at se et skilt videre, spurgte folk, og maatte tilsidst give op.. Det var gate 7! Og en turist kunne informere os om, at der kun var 16 saeder i flyet !! :O
Vi tog plads paa raekke 3, og glaedede os som smaa boern. Da klokken blev efter boarding, og der stadig ikke var kommet en boardingdame, begyndte vi at blive lidt nervoese. Men, vi var gode til at blive afslappede igen - saa afslappede at vi lige pludselig skulle tisse allesammen! Saa foerst Signe paa toilet.. "Skynd dig! Vi skal snart boarde..!!" Lidt efter kom Signe tilbage, og 1 minuts ventetid senere skulle Rebekka og Sabine ogsaa tisse. Overbeviste om, at de snildt kunne naa boarding og tissetur, skyndte de sig ud paa toilet. LIGE da de var ude af syne kom boardingdamen, og Signe gik straks i panik - aah, taenk hvis hun kom afsted uden dem!!?! .. Heldigvis naaede de det!! ogsaa inden nogen overhoved havde boardet ;)
Som smaa praesidenter gik vi med rank ryg ud paa flyvepladsen direkte mod det lille bitte fly, der stod som det eneste paa flyvpladsen. Spaendende!! Oppe paa trappen til flyet, stoppede Sabine og Signe lige for en lille stund, for at nyde udsigten.. eller den royale foelelse, der boblede indeni. Flydoeren havde de designet til de smaa bolivianere, saa vi maatte lige dukke hovedet engang for at komme ind i flyet. Indenfor var der en midtergang med et saede i hver side hele vejen ned til enden, hvor vi maatte blinke et par gange - jo, den var go nok: der var et BAGSAEDE!! Vi stiilede ned mod bagenden, for at naa bagsaedet foer nogen andre!.. og vi fik det! Glaeden og tilfredsheden fyldte os, lige indtil flyet begyndte at bevaege sig. Det rystede helt tovligt og lige inden det lettede, var det som at skoejte, fordi bagenden svingede fra side til side. Efter 5 min i luften, med de syge kildeture i maven pga. turbulens, synes vi godt snart turen maatte slutte!Den lillebitte midtergang!
.. og ikke saerligt hoeje midtergang!
Paa bagsaedet havde Rebekka faaet midterpladsen - og dermed ogsaa udsigt til piloter og forrude.. lidt vildt. Saa da vi begyndte landing, maatte Rebekka sidde og kigge direkte ned i jorden fyldt med traeer.. Da hun var ved at gaa i panik, kiggede flyet let opad igen, og inden vi var klar sagde det "gonk, humble humble.." (eller hvordan det nu siger naar en lille rysteflyver lander paa en jordvej!?) Og saa var vi i regnskovsbyen, Rurrenabaque.
Resten af dagen brugte vi paa at goere os klar til den forestaaende pampastur - saasom at faa lavet permanente kroeller og blive klippet - og saa at nyde den dejlige varme :)
En vild vidunderrejse...
INFO: flere billeder kommer senere..
Vores tur til den glemte by!
Vi havde egentlig droppet at besoege den glemte inkaby Machu Picchu, vi synes det var for dyrt at betale 200 $ for turen i tog fra Cusco til Aquas Calientes. Selvom det er et af verdens syv vidundere, taenkte vi, at vi nok kunne finde noget, der var lige saa fantastisk. Efter at have besoegt Machu Picchu og ikke mindst efter at have gaaet rundt i byen, set udsigten og maerket den tynde bjergluft og helt unikke stemning, der er omkring de 500 aar gamle ruiner, hvis formaal ingen rigtig ved, er vi overbevidste om, at ingen anden inkaruin kan slaa det unikke ved Machu Picchu. Der er flere teorier om, hvorfor Machu Picchu blev bygget, nogle tror det var en form for retreate for inkaerne, da spanierne kom til Peru. Det maerkelige er nemlig, at spanierne aldrig opdagede Machu Picchu, det var foerst i 1911, at et meget overgroet Machu Picchu blev opdaget.
Da vi var paa oeen Isla del sol i Titicaca soeen, moedte vi en amerikaner, der fortalte os om en alternativ rute til Machu Picchu, som vi valgt at benytte os af. Han tegnede os et fint lille kort med alle oplysninger, saa der var intet vi smaa blaaoejede (egentlig er det kun Sabine, der har rigtig blaa oejne, Rebekka og Signes er bare wannabee's!) danske piger kunne goere forkert, det kort var i hvertfald idiotsikkert:) Og det takker vi gange tusind for.
Denne rute gik ud paa at man i stedet for toget kunne tage en bus til byen Santa Maria og derfra en taxa til toget nedfor Aqua Calientes (byen ved foden af bjerget Machu Picchu ligger paa). Her valgte vi dog at spare pengene til toget og gaa langs togskinnerne i ca. 2,5 time.
Bussen fra Cusco til Santa Maria viste sig at tage omkring 7 timer i stedet for de lovede 2,5 time. Ikke nok med, at det var en meget laengere tur end vi havde forventet, saa valgte chauffoeren kl. 6 om morgenen at saette det mest forfaerdelige musik paa i bussen. Man skal nok hoere det for at kunne forstaa, hvor forfaerdeligt det egentlig var. Derudover var det aabenbart chauffoerens ynglingsmusik, han skruede i hvert fald helt enormt op for musikken. Alle os turister blev mere og mere frustrede og proevede at pakke hoejtalerne ind i alverdens ting for at daempe larmen. Efter omkring 4 timer med denne tortur, tog Signe mod til sig og spurgte om chaufforen kunne slukke for musikken i bussen... Og ja selvfoelgelig kunne han det, det var intet problem.. Arhh.
Da vi koerte i bussen hoerte vi pludselig et kaempe brag, som naesten overdoevede den forfaerdelige musik. Det var et af bussens daek, der punkterede. Heldigvis var denne bus udstyret med et reservehjul, hvilket ikke er en selvfoelge her i "vi taenker ikke saa langt verdenen". Billedet ovenfor viser den fantastiske udsigt fra skiftehjulpladsen. Peru var meget smukt.
Saa begyndte vandringen op langs togskinnerne til Aquas Calientes. Vi fulgtes med to fyre fra Chile, ruten er nemlig lidt farlig at gaa alene. Det var en haard og lang tur med oppakning og varme. Men alle krafterne vaerd. Da vi fik et hotelvaerelse, med den bedste bruser vi laenge har oplevet og en lur paa en time, var det en helt fantastisk afslutning paa en helt super vellykket tur.
Vores tur til den glemte by!
Vi havde egentlig droppet at besoege den glemte inkaby Machu Picchu, vi synes det var for dyrt at betale 200 $ for turen i tog fra Cusco til Aquas Calientes. Selvom det er et af verdens syv vidundere, taenkte vi, at vi nok kunne finde noget, der var lige saa fantastisk. Efter at have besoegt Machu Picchu og ikke mindst efter at have gaaet rundt i byen, set udsigten og maerket den tynde bjergluft og helt unikke stemning, der er omkring de 500 aar gamle ruiner, hvis formaal ingen rigtig ved, er vi overbevidste om, at ingen anden inkaruin kan slaa det unikke ved Machu Picchu. Der er flere teorier om, hvorfor Machu Picchu blev bygget, nogle tror det var en form for retreate for inkaerne, da spanierne kom til Peru. Det maerkelige er nemlig, at spanierne aldrig opdagede Machu Picchu, det var foerst i 1911, at et meget overgroet Machu Picchu blev opdaget.
Da vi var paa oeen Isla del sol i Titicaca soeen, moedte vi en amerikaner, der fortalte os om en alternativ rute til Machu Picchu, som vi valgt at benytte os af. Han tegnede os et fint lille kort med alle oplysninger, saa der var intet vi smaa blaaoejede (egentlig er det kun Sabine, der har rigtig blaa oejne, Rebekka og Signes er bare wannabee's!) danske piger kunne goere forkert, det kort var i hvertfald idiotsikkert:) Og det takker vi gange tusind for.
Denne rute gik ud paa at man i stedet for toget kunne tage en bus til byen Santa Maria og derfra en taxa til toget nedfor Aqua Calientes (byen ved foden af bjerget Machu Picchu ligger paa). Her valgte vi dog at spare pengene til toget og gaa langs togskinnerne i ca. 2,5 time.
Bussen fra Cusco til Santa Maria viste sig at tage omkring 7 timer i stedet for de lovede 2,5 time. Ikke nok med, at det var en meget laengere tur end vi havde forventet, saa valgte chauffoeren kl. 6 om morgenen at saette det mest forfaerdelige musik paa i bussen. Man skal nok hoere det for at kunne forstaa, hvor forfaerdeligt det egentlig var. Derudover var det aabenbart chauffoerens ynglingsmusik, han skruede i hvert fald helt enormt op for musikken. Alle os turister blev mere og mere frustrede og proevede at pakke hoejtalerne ind i alverdens ting for at daempe larmen. Efter omkring 4 timer med denne tortur, tog Signe mod til sig og spurgte om chaufforen kunne slukke for musikken i bussen... Og ja selvfoelgelig kunne han det, det var intet problem.. Arhh.
Da vi koerte i bussen hoerte vi pludselig et kaempe brag, som naesten overdoevede den forfaerdelige musik. Det var et af bussens daek, der punkterede. Heldigvis var denne bus udstyret med et reservehjul, hvilket ikke er en selvfoelge her i "vi taenker ikke saa langt verdenen". Billedet ovenfor viser den fantastiske udsigt fra skiftehjulpladsen. Peru var meget smukt.
Saa begyndte vandringen op langs togskinnerne til Aquas Calientes. Vi fulgtes med to fyre fra Chile, ruten er nemlig lidt farlig at gaa alene. Det var en haard og lang tur med oppakning og varme. Men alle krafterne vaerd. Da vi fik et hotelvaerelse, med den bedste bruser vi laenge har oplevet og en lur paa en time, var det en helt fantastisk afslutning paa en helt super vellykket tur.
Naeste morgen stod vi op kl. 4.00, virkelig tidligt isaer naar det er anden dag i traek. Vi tag bussen op til Machu Picchu kl 5.30, og kunne gaa ind i parken da den aabnede. Det var meget graat og taaget, hvilket ikke forhindrede os i at beundre den kaempe store ruin. Det var virkelig smukt, isaer udsigten udover alle de omkring liggende bjerge er fantastisk. Vi gik rundt paa ejen haand med Lonely Planet som guide.
Her moedte vi endnu af vores ynglingsdyr lamaen!! De gik rundt og grassede paa ruinen til stor glaede for alle os turister, der konstant fotograferede de stakkels dyr. Og fotogene det er de:) Signe erfarede her endnu engang lamaens utrolig specielle egenskab - den spytter. Hun kom lidt for taet paa i sin iver efter at roere det skoenne dyr. Saa selvom det er vores ynglingsdyr, er vi ikke helt trygge i dets naerhed.
Efter at have udforsket selve Machu Picchu (gammelt bjerg) ruinen, blev turen til Wayna Picchu (ungt bjerg) bjerget som ligger ved siden af Machu Picchu. Herfra er der en helt fantastisk udsigt over ruinen. Turen op paa toppen er dog haard og lang. det gaar stejlt opda, som det ses paa billedet ovenfor. Vi tog turen paa 35 min., sejt! For alle skiltene sagde 1 time. Efter meget sveden, prusten og ryste ben isaer for Rebekkas vedkommende, for var meget langt ned og intet hegn, naaede vi toppen lige i det oejeblik, hvor alle skyerne forsvandt og hele den glemte inkaby laa for vores foedder. Et fantastisk syn. Og alle anstrengelserne vaerd!
For at for lidt mere adventure ud af vores besoeg tog vi turen ned af bjerget paa (oemme) gaaben. Saa en alternativ inkatrail har vi ogsaa faaet. :)
søndag den 8. februar 2009
Cuzco og sightseeing
Saa gik turen til Cusco! Busturen fra Copacabana tog laengere end forventet, saa vi var godt traette da vi kom frem, men vi havde oplevet lidt af hvert paa den tur - som altid egentlig! Denne gang var det en mor og en datter, der var ret sjove at vaere sidekamerat med. Foerst efterlod moren sit barn paa saedet med en kugleis og saftevand i haenderne. Barnet smed foerst sit skrald fra saftevandet paa gulvet, hvorefter hun kagede rundt med vaffelisen og smurte sig selv og saedet godt ind i is. Rebekka kunne ikke sidde og kigge passivt til, saa hun begyndte at guide den lille pige i hvordan man spiser en is - paa dansk! Det hjalp ikke meget, og da moren kom tilbage og lagde et taeppe paa pigens ben, taenkte hun: ".. fint bord til min is!" og lagde paent isen paa taeppet!! Sabine spruttede af grin, og efter umiddelbar frustration over barnet, gik det op for Rebekka hvor komisk det var, og saa var det svaert at holde grinet og taarerne tilbage. Senere gik det op for os, at pigen konsekvent brugte midtergangen som skraldespand - moren brugte vinduet!! - og da barnet til sidst spyttede gennemtygget papir og kastede en sammenkroellet billet over mod Rebekkas foedder, blev det for meget.. "Lille barn, nu stopper du!!" roeg ud af Rebekkas mund, hvorefter moren i panik daskede barnet paa skulderen. Super!
Endeligt kom vi frem til Cusco, hvor vi blev moedt af en vaeldig familie! Da vi kom til huset, som tilhoerer Patricias gamle venindes familie, blev vi overfaldet af familiemedlemmer, som gav kindkys og snakkede i hoejt toneleje: "holaaa, como estás, chicas???" .. Da moren spurgte, om vi havde brug for et toilet, toevede vi ikke det mindste og smaaloeb ud paa toilettet alle tre! Puha, sikke en velkomst.
Ovenfor ses moren til Patricias veninde! Huset bestaar af tre lejligheder, hvor moren bor i den midterste, datteren i den oeverste og en soen i den nederste. To af os sover hos moren, den tredje, i foerste omgang Rebekka, hos datteren. Den foerste morgen, da Rebekka ville gaa ned for at spise sammen med Sabine og Signe, blev hun hevet ind for at spise ovenpaa. Da Sabine og Signe ikke kunne begribe, hvor Rebekka blev af, gik Signe op for at se efter. Da hun traeder ind ad doeren, ser hun Rebekka sidde som en spidsmus - mest af alt med stift paataget smil, som udtrykte en laengsel efter at vaere alle andre steder end netop dér! .. Men hun overlevede - indtil middag, hvor der kun var daekket til to nedenunder. Der blev hurtigt daekket op til Rebekka ogsaa, og serveret 3 raetter mad - to fra moren og en fra datteren ovenpaa! Velbekomme!
Saa stod det paa sightseeing med guide - da de ikke kunne finde andre til turen, blev det bare os tre og guiden! Som synes det baare var hyggeligt og godt, at det kun var os tre han skulle guide! .. Vi fandt det maaske en smule mindre fedt, da vi var utrolig traette og ikke fik en chance for at staa og falde i staver, pjatte eller kommentere hans utroligt sjove engelsk! "If you want to take piictuures, you can just tell me and we will estop!" "..this estatue.." ".. have you ever listened that?!".. ".. AH, blogespot!!".. and so on! Meget underholdende og naesten ikke til at holde ud, naar man ikke kunne gentage det hoejt! Desuden eelskede han at tage billeder, saa vi har adskillige billeder med os tre med forskellig baggrund.. "Say cheese.." ".. and whiiskyyy" .. "ok, and then vertical.." - og hvis han selv havde haft sit kamera med, ville han sleet ikke have haft tid til at snakke med os!! HELDIGT!!
Vores guide.. Sabine var altsaa interreseret - hun beundrer bare inkaernes vaerk! Signe.. det forbliver uvist!
Alle tre foran vandet fra inkaerne lange og smarte kanaler.
Kanalerne, der foerer vandet ned.
Endnu en inkaruin. Laeg maerke til de vilde trapper, som er sten, der sidder ud ad muren. Lidt spaendende.
Formiddagen gik med sightseeing syd for Cusco, og efter middagsmad skulle vi paa Citytour. Vi havde koebt en brand smart billet, som daekkede omkring 20 forskellige sevaerdigheder, som normalt kostede 10-15 soles hver! Vi fik det til KUN 70 soles! (.. med studierabat, pga. vores unge alder.) Med citytour, sightseeing og ridetur naeste tirsdag ville vi faa naesten alle sevaerdighederne at se.. hvilket kup!?!
Kirker og templer i Cusco midtby! Rigtig flotte og overvaeldende! :)
Endeligt kom vi frem til Cusco, hvor vi blev moedt af en vaeldig familie! Da vi kom til huset, som tilhoerer Patricias gamle venindes familie, blev vi overfaldet af familiemedlemmer, som gav kindkys og snakkede i hoejt toneleje: "holaaa, como estás, chicas???" .. Da moren spurgte, om vi havde brug for et toilet, toevede vi ikke det mindste og smaaloeb ud paa toilettet alle tre! Puha, sikke en velkomst.
Ovenfor ses moren til Patricias veninde! Huset bestaar af tre lejligheder, hvor moren bor i den midterste, datteren i den oeverste og en soen i den nederste. To af os sover hos moren, den tredje, i foerste omgang Rebekka, hos datteren. Den foerste morgen, da Rebekka ville gaa ned for at spise sammen med Sabine og Signe, blev hun hevet ind for at spise ovenpaa. Da Sabine og Signe ikke kunne begribe, hvor Rebekka blev af, gik Signe op for at se efter. Da hun traeder ind ad doeren, ser hun Rebekka sidde som en spidsmus - mest af alt med stift paataget smil, som udtrykte en laengsel efter at vaere alle andre steder end netop dér! .. Men hun overlevede - indtil middag, hvor der kun var daekket til to nedenunder. Der blev hurtigt daekket op til Rebekka ogsaa, og serveret 3 raetter mad - to fra moren og en fra datteren ovenpaa! Velbekomme!
Saa stod det paa sightseeing med guide - da de ikke kunne finde andre til turen, blev det bare os tre og guiden! Som synes det baare var hyggeligt og godt, at det kun var os tre han skulle guide! .. Vi fandt det maaske en smule mindre fedt, da vi var utrolig traette og ikke fik en chance for at staa og falde i staver, pjatte eller kommentere hans utroligt sjove engelsk! "If you want to take piictuures, you can just tell me and we will estop!" "..this estatue.." ".. have you ever listened that?!".. ".. AH, blogespot!!".. and so on! Meget underholdende og naesten ikke til at holde ud, naar man ikke kunne gentage det hoejt! Desuden eelskede han at tage billeder, saa vi har adskillige billeder med os tre med forskellig baggrund.. "Say cheese.." ".. and whiiskyyy" .. "ok, and then vertical.." - og hvis han selv havde haft sit kamera med, ville han sleet ikke have haft tid til at snakke med os!! HELDIGT!!
Vores guide.. Sabine var altsaa interreseret - hun beundrer bare inkaernes vaerk! Signe.. det forbliver uvist!
Alle tre foran vandet fra inkaerne lange og smarte kanaler.
Kanalerne, der foerer vandet ned.
Formiddagen gik med sightseeing syd for Cusco, og efter middagsmad skulle vi paa Citytour. Vi havde koebt en brand smart billet, som daekkede omkring 20 forskellige sevaerdigheder, som normalt kostede 10-15 soles hver! Vi fik det til KUN 70 soles! (.. med studierabat, pga. vores unge alder.) Med citytour, sightseeing og ridetur naeste tirsdag ville vi faa naesten alle sevaerdighederne at se.. hvilket kup!?!
Det de havde "glemt" at fortaelle, var at sightseeing og alt det andet kostede ekstra. Saa vi blev sure, og fik en gratis citytour! Citytouren viste sig saa at bestaa af en koeretur, et visit, som ikke var inkluderet i prisen, og endnu et besoeg, som vi droppede, fordi det ogsaa kostede ekstra.
Naar vi har vaeret paa ridetur har vi saa set 4 sights ud af 20!
Kirker og templer i Cusco midtby! Rigtig flotte og overvaeldende! :) Efter den spaendende dag med guide og citytour, har vi besluttet at tage den samme guide med paa rideturen paa tirsdag, hvor vi skal se flere inkaruiner til hest - med vores guide og ham, der ejer hestene! De smaa piger er rigtignok paa tur - uden andre turister! ;)
ciao.
Abonner på:
Opslag (Atom)
