De 3 i VERDEN: Saltoerkenen

Og saa kom vi til den beroemte saltoerken! Salar de Uyuni, som den saa fint hedder. Vi havde en rimelig vild tur derud.. for at starte fra foer starten, saa tog vi til karneval. Herfra skulle vi have taget direkte videre til Uyuni (hvor saltoerkenen er), men fordi vi ikke havde taget vores pas med pga frygten for de mange karnevalsroevere, maatte vi hele vejen tilbage til La Paz for at hente dem (=7-8 timers ekstra bustransport). Mandag aften tog vi saa en natbus til Uyuni - og aldrig i vores naesten til sammen 60 aarig lange liv har vi oplevet noget lignende! Det humblede, bumblede og rystede, saa det gjorde ondt i alle muskler, knogler og hvad man ellers har i kroppen (isaer brysterne!). Sabine og Signe havde faaet bagsaedepladserne, der ikke kunne laegges ned.. og tja, saa var vi ellers stuck der i knap 14 timer kun afbrudt af tissepauser, som var i fri og meget aaben natur (midt paa den golde markbjergsvej), saa der var frit udsyn til ca alt! Ok. Signe sov ikke et sekund, men vi ankom rimelig hele til Uyuni, hvor vi ikke blev hentet af den agency, som skulle have hentet os. Hurtigt fandt vi frem til den - og den var tom. Kort efter kom en ret distret kvinde, solgte os nogle busbilletter til hjemturen; og saa var hun ellers vaek. Vente vente vente. Og saa kom en MEGET fuld mand - ogsaa en medarbejder paa stedet - og han kunne kun fortaelle os, at der altsaa ikke var nogen jeep idag, men maaske i morgen. Great! Det var simpelthen ikke til at baere. Saa vi fik fortalt ham lidt om, hvad vi syntes om, at han var saa fuld, og at vi i hvert fald ikke gad at have ham med paa tur.Vente vente vente lidt mere - og saa blev klokken 12, vi gik mod politistationen sammen med et par andre smaairriterede turister; og saa kom jeepen ellers! - med den stakkels chauffoer (som ogsaa var vores guide (som ikke sagde meget andet, end at saltoerkenen laa 7600 meter over havets overflade - og naeh nej, ingen diskussion derom!), kok og mekaniker, for bilen skulle have skiftet daek eller ordnet motor ca. hver halve time), som ikke rigtig kunne finde ord for pinligheden over agencyen. Ham kunne vi godt lide :)

Foerste stop var togkirkegaarden. Ovenfor Rebekka og Sabine, der styrer toget i fuldeste droen!

- og det var et farligt sted. Signe blev haardt og brutalt bundet til togskinnerne med maalebaand!

Paa toget. Rebekka var selftimerkvinden, saa hun naaede ikke helt paa plads :P

Og saa kom vi til saltoerkenen.. wooow!! Himlen spejler sig i saltet.. saa syret.

- de 3 i verden paa en salttop :)

- Sabine og Signe i glaedesrus

- og saa lige saltet der er overalt.. ogsaa spejlet i solbrillerne..!

- saa kom vi til et aegte salthotel. Alt var lavet af salt! Her sidder Sabine og Signe og spiser taenkemad paa saltstole ved saltbordet paa saltgulvet i salthuset med saltvaegge.. crazy.