Death Road, uuh

VI KLAREDE VERDENS ALLERFARLIGSTE VEJ I VERDEN!!

Se, hvor glade vi var bagefter! Og imens..og foer.. Det var intet mindre end fantastisk!

Foerste stykke blev koert paa landevej (ovenfor Rebekka og Sabine) - for at vi kunne laere cyklerne at kende. Signe var lidt spaendt, for hun havde jo ikke siddet paa en cykel i knap 5 maaneder, mens Rebekka og Sabine stod paa sikre ben med deres cykleri i Randers og omegn i bagagen.

Ovenfor ses de 3 in the lead. Faktisk var vi -udaf en flok paa 9- allerforrest hele vejen, ha. Guiden var helt vild, og de andre var saa imponeret, at de spurgte, om vi gik til mountainbiking osv.! Da maatte vi krybe til korset og bekende, at der i Danmark ikke findes rigtige bjerge.

Ovenfor, Signe - peger paa et andet cykelhold, der er ved at faa taget billede ved den nok allermest lige vej paa turen. Fra klippeskraaningen og ned var mindst 200 meter. Bag Signes hoved er et vandfald, som vi koerte igennem.

Da vi kom ned for enden af bjerget, ventede laekker mad og swimmingpool. Signe og Sabine var helt vilde og blev under vandet, saa lang tid de kunne. Vandet var ogsaa godt til vores vilde vabler og oemme muskler. Rebekka sprang tilmed et blodkar inde midt i sin haand!

Og hvorfor er den vej nu engang saa farlig?

2-300 turister bliver draebt paa ruten hvert aar.. ifoelge wikipedia!!? Mon det kan passe?..

Ingen autovaern - og flere hundrede meter ned fra kanten

Vejen er max 3,5 meter bred (nogle gange kun et par meter)

For 3 aar siden koerte lastbiler og busser paa vejen, men da for mange faldt ned, byggede de en ny vej. Nu koerer kun enkelte biler - men ogsaa af disse ryger et par stykker hver maaned.

Derudover:

Ruten startede 4700 meter over havets overflade og sluttede 1180 meter over. Dvs. paa ca. 4 timer koerte vi 3520 meter ned ad paa en strejkning paa 65 km.

Rutens start var i meget koelige omgivelser - tit er der sne, men ikke denne gang - og sluttede i 27 graders varme, mmh.

Lidt adventures

En lille obsumering paa de sidste dages adventures.

Tur til the Moon Valley, som lignede et udsnit af et maanelandskab - navngivet af Luis Armstrong, efter han kom hjem fra maanen. Virkelig smukt! Men vi havde en utrolig hurtig guide, som loeb hele bakketuren igennem, saa kort fornoejelse.

Over Signe ses en lille mand paa en klippetop, der spiller og synger saa hoejt, han kan. Ved Signes side kunne man saa laegge penge til ham :P



Paa stadium med Yeyo, hvor hans yndlingshold spillede og vandt - Bolivar.

Paa tur til Tiwanaku.Her saa vi en masse gamle ruiner (eller hvad der nu var tilbage af dem). Fedeste var ansigterne, og at guiden var saa vild! Kaempe laebemundbevaegelser, baelte helt oppe midt paa maven, maerkelig ting stikkende ud ad ryggen, boellehat, fine indianersko og daarligt engelsk :)




Nedenfor et lille udsnit af den kaempestore by. Dette omraade kaldes El Alto og er slummen i La Paz, placeret helt oppe paa toppen af byen. At La Paz er en smuk by, er der ingen tvivl om! Omringet af bjerge (nogle tilmed sneklaedte) og ja. Utroligt smukt!!



Ovenfor faar Sabine pudset sine kondisko, ha! De der skopudsere er helt vanvittige - saa vi maatte overgive os til dem igaar (Sabine ofrede sig og fik saa fine sko, at vi aldrig havde kendt magen)

Familien i La Paz

Som foernaevnt bor vi hos den dejligste bolivianske familie! Yeyo, hans kone Patricia og deres to laekre boern, André og Leandro.

Ovenfor ses vi og hele flokken til middagsmad i familiens have (kameraet er sat paa selftimer i et trae, derfor den maerkelige vinkel:))

Sabine udenfor deres hus, som er omgivet af smuk natur, praegtige bjerge og solskin :)

Og saa startede ugerne, hvor man koeber ens fremtid! Langs gaderne er massevis af boder stillet op, som alle saelger en masse smaa ting til billige penge, fx biler, huse, haner (som er et billede paa en kaereste), penge, pas osv. De smaa ting kan man saa koebe, hvis man oensker sig det i det nye aar; og naar man saa har koebt dem paa dette marked - og hvis man virkelig tror paa det - ja, saa faar man det i dette aar. Eller man kan bruge det som en reminder om noget, man gerne vil have gjort i det forestaaende aar. Sjov tradition som bolivianerne virkelig gaar op i! Tingene bliver baade badet i roegelse, lugtevand og blade, inden de gives til koeberen. Paa billedet ovenfor ses Patricia, der er ved at koebe en lille babydukke, som hun vil give til en af hendes veninder, som har svaert ved at blive gravid :)

Ovenfor, Sabine foran Yeyos mors krybbelandskab, som hun havde ladet staa, saa vi kunne naa at se det. Mindst 6 julekrybber - og saa ellers rigtig mange smaa dyr.

Hoejdesyge og alt mulig andet syge...

Ankomsten til La Paz og hoejderne gjorde os lidt svimle til en start. Men det var egentlig hurtigt ovre - saa kom alt muligt andet i stedet! Rebekkas mave gjorde forholdsvis ondt, og hun havde mindre koldsved-kvalme-mavesmerte anfald. Saa til laegen med hende!! Det viste sig at vaere maveinfektion, saa nu er hun paa antibiotikapiller og smertestillende!
Som om det ikke var nok fik Signe en ordenlig omgang oejenbetaendelse. Foerst i det ene oeje, som ihaerdigt blev dryppet med kamillete. Midt om natten vaagnede hun med begge oejne klistret fuldstaendig sammen - saa til laegen med hende ogsaa! Eller, hospitalet. Det var ikke nok med en alm. laege, hun maatte til speciallaege.

Saadan saa hun ud inden laegebesoeget! De smaa drenge (Yeyos boern: Andrè (7) og Leàndro (5)) grinede for foerste gang af hjertet da de saa Signe med teposer paa begge oejne.

Leàndro!

Og Signe paa vej til laegen. Da Signe fik det hvide halloej paa oejnene, udbroed Leàndro: "Det ligner briller!!" efterfulgt af masser af fnisegrin! De er skoenne, de boern!

Signe og Rebekka har begge faaet piller/oejendraaber, saa de er forhaabentlig snart paa toppen igen!

Ciao!

Pantanaltur

Efter overnatning i Campo Grande tog vi et bus ud i Pantanalomraadet. Bussen droppede os af ude i intetsted... Vi troede naesten, at vi var blevet en cowboyfilm!! Saa oede var det. Tre gutter der roeg vandpibe og lyttede til mobilsange, en micro politistation og en masse hunde, der sov paa vejen var vores eneste venner. Naar ja, ogsaa ham den gamle gut fra Spanien.

Vi boede paa et hotel, der laa saa langt vaek fra alting som overhoved muligt. Billedet ovenfor viser nogle af de mange kaimaner (crocks!) vi saa mens vi var der. Den her var dog en af de stoerste. Vi fik lov til at komme helt taet paa, da vi var paa Jeep Safari.. i en truck, som egentlig bare fulgte vejen, vi alligevel skulle koere for at komme fra hotellet til den farm, hvorfra vi skulle paa tur videre ind i jungle og sumpomraade.

Foerste tur var til hest! Hestene gik frit paa omraadet, saa de skulle foerst fanges ind. De andre var godt igang, da vi kom derhen. Paa vejen taenkte Rebekka hoejt om den forestaaende tur - "altsaa, jeg vil bare ikke ha den hurtigste hest.. men heller ikke den aller langsomste!" og flere filosofiske tanker -"De maa da egentlig vaerre ok vilde de heste, siden de ikke kan fange dem!" !! Men det viste sig at de ikke var saa vilde endda.

Da de havde traengt hestene op i en krog og givet dem snor om hovedet, skulle vi tage en hest hver. Vi havde alle tre udvalgt os gode heste, saa vi gik hurtigt og maalbevist mod hver vores. Signe og Sabine naaede deres ynglings, men Rebekka derimod fik taget sin hest lige for naesen af hende - af guiden! Ejs, naa! Hurtigt fik hun lige overblik over hvilke heste, der var tilbage - den absolut mest nederen hest af dem alle (billede nedenfor) og den, der var blind paa det ene oeje! Saa det blev den nederen! Da alle havde taget deres hest og begyndte at gaa, stod Rebekka tilbage med en hest der stod BOMstille! .. Og da den enelig gik, var det total snegletempo!

Hvis nogen skulle vaere i tvivl, er det den til venstre!! Efter brokken og grinen over den traelse hest, opsadling og klargoering, endte det med at Sabine fik sin hest, Rebekka fik en anden, som den ene israelske gut tog, og saa en tredje, som den anden gut tog, og til sidst en helt fjerde. Signe derimod kunne ikke faa sin hest, saa hun fik oeje paa en rigtig flot hest, og sprang op paa den! Lidt senere vendte hesten sig, og til Sabine og Rebekkas overraskelse, havde Signe faaet den blinde hest!!! Vi grinede saa meget, vi naesten faldt sidelaens af hesten!

Vores jeepsafari!! woho..! Skoert, men vi havde det sjovt..

Og saa ind i noget lidt mere jungleterraeng paa vej ind til farmen! Laeg maerke til de smarte kasketter, som vi fik udlevet ved ankomst til hotellet, samt en sjov ting til at have sin vandflaske haengene om halsen i. :)

Den smukke solnedgang fra hotellet! Mmh..

Glade kusiner i solnedgangslyset paa baaden - Signe er en anelse jealux, fordi det blev et SAA godt billede, og hun var ikke engang med! (Til gengaeld har hun jo billedet fra kristusfiguren, som er det bedste af hende so far paa den her tur!)

Solnedgang over floden :)

Og lige et par klamme, doede dyr, vi saa. Den oeveste under Signes fod er blevet spist af den jaguar, vi aldrig saa. Dyret nedenfor bagved Rebekka, lyder som capivar, er blevet draebt af en flok hunde.

Sidste lille ting.. vi sejlede en times tid op ad en flod, hvor vi saa mange, mange krokkodiller. Da vi naaede vores maal, blev vi alle smidt af baaden i redningsveste, og saa kunne vi ellers drive med stroemmen hele vejen tilbage..halvanden time i krokkodillevand, ha! Om natten tog vi saa paa krokkodillejagt i en lille baad. Mest saa vi bare deres oejne, der lyste mere orange end de orange reflexveste - men det var okay, for vi har vidst set vores krokkodiller!

De smaa piger med den store Gud!

Jaah, hvad skal vi sige.. vi er virkelig blevet beskaermet fra saa mange ubehageligheder. Gang paa gang oplever vi, hvordan tingene let og smertefrit falder paa plads efter hurtig boen om hjaelp i svaere, underlige eller maaske ligefrem lidt skumle situationer. Taenk, at Han passer saa godt paa os, selvom vi bare er ude paa sjov :)
Da vi stod og var cowboyfilmen midt i nowhere..og tilmed stod der i okay lang tid, efterladt af bussen. Kun lige naaede "ej okay, Gud" at passere tankerne, da den hvide truck kom for at hente os..
Da vi fik den allermest lortebus (den med havestolen), som hele tiden gik i staa, og hvor saederne ikke kunne rokkes (og som var saa smaa, at vi fik maste skuldre) - endte det alligevel med, at vi kom maaange timer foer de andre busser, som paa vejen punkterede (busserne her har nemlig ingen reservedaek, saa de maa lappe!) og andre aergerlige ting..
Da vi naivt tog med ham manden hjem..
- i det hele taget har vi slet ikke oplevet noget decideret ubehageligt (udover lidt sygdom i trygge rammer). Godt at Han tog med os til Sydamerika :)

Alle vores busture

- dem er der mange af!! Efter 22 timer i bus til Campo Grande, en overnatning, saa 5,5 timer til Phantanal (adventurestedet), dernaest halvanden time til graensen, saa 17 timer til Santa Cruz..og i igaar ankom vi efter 19 timer til La Paz! Wow..! Men hver eneste tur, lang som kort, har budt paa underlige, sjove, maerkelige og uvurderlige oplevelser :P

Tiden bliver brugt paa snak (vi er som regel de eneste, der snakker), spil, hyggespisning, soevn (lidt) og billeder!

Vi er glade uden oejne.

Vi kunne godt vaere triste over, at vi koerer saa meget i bus - men det er vi ikke :)

Saa kom vi fra bus til aaben vogn - og det fyldte os alle 3 med energi!

Men ja.. saa kom bussen, der slog dem alle! (nedenfor)

Foerst ankom vi til busstationen (som bare var en stor, beskidt lagerhal med masser af smaa busboder), hvor vi i fulde fart blev snydt til at betale overpris for den uden tvivl allerlorteste bus af dem alle! - og som derudover var den bus, der ville tage allerlaengst tid. Naah, taenkte vi..hvor slemt kan det vaere. Og saa saa vi buschauffoerens saede! (nedenfor)

Whaaaaaaat!! En gammel havestol sat fast til..et eller andet! Ham chauffoeren maa have haft en ret saa haard tur..! Vores saeder var ogsaa rimelig crapsaeder, saa vi ankom helt oedelagte efter en vaerre bumletur med flere, mange stop, fordi bussen gik ud. Heldigvis havde de haveslange og gode munde, saa de kunne suge benzin op af den store toende og ind i tanken.. :P

- og der sad vi! Sabine, Rebekka..og bagved Rebekka vores nye New Zealand-ven, Chris! Ham rejste vi med i 3 dage, hyggeligt og dejligt trygt! (hvis I vil se billedet paa rigtig led, saa kan I bare lige gemme det og saa selv vende det:P)

Saa koerte vi ellers fra Santa Cruz til La Paz, hvor vi er nu. Den lille tur paa 19 timer i bus, hvor vi fik lovet sengesaeder, air condicion, fjernsyn, toilet osv. Vi fik saeder, der kunne vippes tilbage, huller i loftet hvor VARM luft susede ned i hovederne paa os, fjernsyn med tinituslyd og kun i roedskalafarver, toilettet virkede ikke - og buschauffoeren hoerte HOEJ Amiga500/Nintendo-musik. Men ja. Vi er trods alt i Bolivia :)

Selvom vi hygger os i bussen, hopper vi alligevel saa hoejt, vi kan, naar vi faar mulighedfor det - udenfor bussen :) (ovenfor ses Sabine, hoejest oppe, og Rebekka, der proever at hoppe hoejest med sin arm) - men forresten hopper vi ikke her i La Paz, for der er naesten ingen ilt! 3600 meter over havet. Vi gisper efter vejret hele tiden, ca. Ogsaa bare efter at have vendt sig i sengen! Men frisk, det er det - og koldt. Saa nu skal vi ud at koebe sweatere, uldsokker, vanter, hue, flyverdragt og hele moletjavsen.

Campo Grande

22 timer i bus - virkelig med de laekreste bussaeder, vi nogensinde har proevet..ever! Ikke en eneste oem plet paa numsen efter at have siddet i saa mange timer.. og hold op, hvor vi sov godt! Vi sad saa godt, at selv den i foerste lugtekast uudholdelige urinlugt, samt regnen der vaeltede ind ad det utaette bustag blev som bageteller ved siden af saederne. Nej, nej, nej, hvor var de gode! Faktisk endnu bedre!! (lugten gik rimelig meget i sig selv, naar man havde siddet der laenge nok, og regnen kunne naesten virke forfriskende og lidt adventure-agtigt.. det er jo regntid i Sydamerika!

Andre vilde busoplevelser berigede os ogsaa i stor stil! Der var gratis vand (!!!) i bussen, som Rebekka var mand for at hente, da hun var den eneste, der sad yderst, og sidste gang hun hentede det, sad der et KAEMPE glasskaar fast i hendes bloedende fod. I vildensky tumlede hun op til buschauffoeren (hun proevede forsigtigt, men det var en rigtig gyngebus, saa det kan man ikke..! (Signes ben er ogsaa blaat, fordi hun vaeltede indover Sabine, da hun rejste sig (saa sjovt at de smaa tissedraaber maatte bane sig vej for at udtrykke deres begejstring))) som kiggede paa hende, kiggede paa glasskaaret, kiggede paa vejen, paa blodet, paa Rebekka, paa vejen, mistede maelet og pegede bare hurtigt lige ud."Oeh..donde..?" spurgte Rebekka og pegede paa glasskaaret, der fik chauffoeren HELT hylet ud af den. Hurtigere kiggede han frem og tilbage mellem Rebekka, glasskaar, vej og vindue.. En forfjamsket Rebekka vendte tilbage og sagde, at vi vidst nok var der snart, fordi han pegede ligeud. Der gik saa 2 timer, saa hvad han mente, fandt vi aldrig ud af.

2. ting var morgenmadspausen, hvor Rebekka og Sabine gik ud af bussen for at spise morgenmad. Signe satte sig til at hoere musik, og pludselig koerte bussen. Hun blev lidt overrasket, kiggede rundt i den ellers rimelig tomme bus (i hvert fald var de 4 saeder vi sad paa kun bemannet af hende selv og en anden mand), turde ikke rigtig at goere fra eller til - og lod saa bussen vaere bus, som koerte. I mellemtiden var Rebekka og Sabine kommet ud af restauranten, hvor de til deres store forundring pludselig stod uden sans og samling og kiggede paa lutter luft og forkerte busser. Tiden gik.. og gik.. og endelig blev de enige om, at de ALDRIG ville gaa ud af bussen igen, hvis den overhovedet kom tilbage. En halvtimes tid efter trillede bussen paa plads igen, som om intet var haendt. Toilettet var blevet vasket med citrusduft, som nu (sammen med urinlugten) havde spredt sig rundt i bussen. Dejligt med reunion! Signe kunne naesten ikke stoppe med at smile; "jeg er bare saa glad for, at jeg ikke koerte vaek fra jer..."

3. ting.. det vand man kunne tage gratis var i lukkede glas. Saa naar man tog et glas vand, var det et HELT glas vand, og man havde bare at drikke faerdig! Rebekka havde taget et glas, og da hun havde drukket halvdelen, kunne hun maerke, at hun snart skulle tisse, hvis hun drak resten. Signe naegtede at drikke det, til trods for at hun lige havde vaeret paa toilet - men blev saa overtalt til at drikke det for 2 reais. Lige da dealen var lagt, Signe havde drukket - trillede bussen ind paa en holdeplads til et kvarters pause med gratis toiletter.. GO DEAL :D

Da vi ankom til Campo Grande - som Sabine havde siddet pakket og klar til i halvanden time (fordi vi ikke lige havde opdaget, at uret skulle stilles en time tilbage) - blev vi verbalt overfaldet af en vild dame med boejle og platosko, der ville saelge os en jungletur. Da vi sagde ja til at se, LOEB hun i forvejen, kaldte og hentede en masse folk, som ogsaa loeb i fulde fart hen til rejsekontor, som hurtigt blev aabnet, taendt lys osv., og saa stod vi ellers der..pludselig helt alene. Kort efter kom en mand (ogsaa meget hurtig) med hoejt haar, tandpastasmil og hele moletjavsen ind - og han kunne SLET ikke give os tilbud nok. Saa tja.. nu er vi pludselig havnet i hans eget, private hus, har tullerd rundt i hans swimmingpool, blevet bogstavligtalt fodret med kokosnoedder (hvis maelk i virkeligheden er det reneste vand, der findes!), set alle mandens yndslings musikvideoer og ALLE familiefotos, brugt hans internet.. og i morgen gaar turen igang! Jungletur (med mulighed for at se en jaguar!), flodtur i baderinge, hesteridetur, jeeptur og alt det vilde. Ja, og turen fik vi 80 reais billigere end normalt + gratis overnatning i luksushuset her + gratis transport videre efter adventuredagene (men det er en hemmelighed:P).

I oevrigt fik vi en masse guldkorn af vores husmand. Fx at INGEN maend kan lide tynde kvinder, som bare er knogler, der gaar. Og i Rio er der ikke ligesaa varmt som i Campo Grande; forskellen er bare, at der er air condicion, "right?". Derudover havde manden en gaestebog, hvor flere besoegende havde skrevet kommentarer. Bl.a. havde en dansker set baade "tukaner", "slanger", "krokodiller" og mange flere "dyr"..! Saa vi glaeder os til at se, hvordan "de" ser ud :P

VI ER SAA FULDE AF OPLEVELSER OG ALT MULIGT ANDET!

Ciao!!!

OE-TUR :D :) :P

..og saa tog vi ud paa en oe! Efter lange snakke med guider, der ville lave alle mulige dyre oe-ture til os, blev vi staedige sagde NEJ NEJ NEJ (ca) - og fandt vores egen oe, hvortil det kostede ca. 10 kr at komme. Billig :) Og det var en rigtig fin lille palme-oe. Meget lille og idyllisk - kun med hestevogne, cykler, cykelvogne, gaaben og lastbiler.




For hyggens skyld lejede vi en cykelvogn, og ville saa lige cykle ud til stranden; men eftersom det kun tog 2 minutter, gik det op for os, at vi virkelig var kommet til en MEGET lille oe! Saa vi cyklede oe'en rundt paa en god time. Det var simpelthen fantastisk :) Skoent vejr, rigtig meget sved, grin og glaede. Der var saa smukt, saa smukt - masser af natur, flotte huse og ja, saa havde man ellers al den tid og ingen stress til bare cykle rundt i et langsomt tempo (som alligevel var med alle de kraefter vi havde), se hele oe'en, cykle zik-zak pga de mange huller og ja.. saa dejligt.





Se, hvor vi cykler midt i det hele. Og paa ingen maader er det muligt at skynde sig! Fx listede der sig en lastbil op paa os, og larmede saa pludselig helt vildt. Med vild panik drejede vi saa meget vi kun, hjulede i vilde sky, og i et trespring hoppede Sabine ud af babystolen med skrig og skraal (som satte dominoeffekten igang hos Rebekka og Signe, der kastede arme og ben til alle sider, mistede overblikket og situationskontrollen - og naermest segnede) og traaaaaaaak i vognen..ind til siden :) Vi klarede den, pyh! (godt vi havde Sabine!!)

Her ser vi saa lige nogle munke paa tur (den forreste munk er ikke helt kommet paa plads)

Og froer paa tur.


Det var en god oplevelse med den cykelvogn. Folk kiggede bare saa helt vildt. Ikke bare saadan maabe-kigge-agtigt eller nysgerrig-kigge-agtigt.. men virkelig glo-med-krop-og-sjael! I hvert fald foelte vi os lidt som stillet paa en [petistal] - men vi kaster aegget videre til cykelvognen, som helt klart og tydeligt skilte sig ud paa alle taenkelige maader :)



Nu ser det maaske ud som om, at vi ikke lavede andet end at cykle i cykelvogn paa hele vores oe-ferie. Men det er saadanset ogsaa rigtigt, fordi...

...saa kom der det VILDESTE uvejr!! Der var naermest oversvoemmelse! Boelgerne vaeltede indover kaj og boeje, folk stimlede sammen under halvtage, en mand LOEB over for at fjerne de gule kasser, der staar til venstre for Signe og lygtepael, alle de sorte mennesker ilede ind paa toiletter for at glatte deres afrohaar, som var blevet vildt af vinden og vandet.. ja, det var en vild oplevelse - og den kom paa 4 minutter! ..og gik paa 4 minutter :) Vi var hurtige med kameraet.