Alle vores busture

- dem er der mange af!! Efter 22 timer i bus til Campo Grande, en overnatning, saa 5,5 timer til Phantanal (adventurestedet), dernaest halvanden time til graensen, saa 17 timer til Santa Cruz..og i igaar ankom vi efter 19 timer til La Paz! Wow..! Men hver eneste tur, lang som kort, har budt paa underlige, sjove, maerkelige og uvurderlige oplevelser :P

Tiden bliver brugt paa snak (vi er som regel de eneste, der snakker), spil, hyggespisning, soevn (lidt) og billeder!

Vi er glade uden oejne.

Vi kunne godt vaere triste over, at vi koerer saa meget i bus - men det er vi ikke :)

Saa kom vi fra bus til aaben vogn - og det fyldte os alle 3 med energi!

Men ja.. saa kom bussen, der slog dem alle! (nedenfor)

Foerst ankom vi til busstationen (som bare var en stor, beskidt lagerhal med masser af smaa busboder), hvor vi i fulde fart blev snydt til at betale overpris for den uden tvivl allerlorteste bus af dem alle! - og som derudover var den bus, der ville tage allerlaengst tid. Naah, taenkte vi..hvor slemt kan det vaere. Og saa saa vi buschauffoerens saede! (nedenfor)

Whaaaaaaat!! En gammel havestol sat fast til..et eller andet! Ham chauffoeren maa have haft en ret saa haard tur..! Vores saeder var ogsaa rimelig crapsaeder, saa vi ankom helt oedelagte efter en vaerre bumletur med flere, mange stop, fordi bussen gik ud. Heldigvis havde de haveslange og gode munde, saa de kunne suge benzin op af den store toende og ind i tanken.. :P

- og der sad vi! Sabine, Rebekka..og bagved Rebekka vores nye New Zealand-ven, Chris! Ham rejste vi med i 3 dage, hyggeligt og dejligt trygt! (hvis I vil se billedet paa rigtig led, saa kan I bare lige gemme det og saa selv vende det:P)

Saa koerte vi ellers fra Santa Cruz til La Paz, hvor vi er nu. Den lille tur paa 19 timer i bus, hvor vi fik lovet sengesaeder, air condicion, fjernsyn, toilet osv. Vi fik saeder, der kunne vippes tilbage, huller i loftet hvor VARM luft susede ned i hovederne paa os, fjernsyn med tinituslyd og kun i roedskalafarver, toilettet virkede ikke - og buschauffoeren hoerte HOEJ Amiga500/Nintendo-musik. Men ja. Vi er trods alt i Bolivia :)

Selvom vi hygger os i bussen, hopper vi alligevel saa hoejt, vi kan, naar vi faar mulighedfor det - udenfor bussen :) (ovenfor ses Sabine, hoejest oppe, og Rebekka, der proever at hoppe hoejest med sin arm) - men forresten hopper vi ikke her i La Paz, for der er naesten ingen ilt! 3600 meter over havet. Vi gisper efter vejret hele tiden, ca. Ogsaa bare efter at have vendt sig i sengen! Men frisk, det er det - og koldt. Saa nu skal vi ud at koebe sweatere, uldsokker, vanter, hue, flyverdragt og hele moletjavsen.